Onsdag gik Tine og jeg ned til Tarrytown om eftermiddagen, vi havde forskellige ting vi skulle købe hos CVS Pharmacy (Det er som et supermarked og langt fra de apoteker vi kender hjemmefra!). Her skal man jo selv købe shampoo og balsam fx når man ikke har mere tilbage der er ingen søde forældre til at gøre det:P
Vi besluttede os at boykotte maden i Rita Hall og tog på den græske restaurant og spiste godt! MMM! Efter et dejligt måltil tog vi hen på Set Back Inn og fik os nogle coronaer og blev klogere på det amerikanske velfærdssystem! Der var en rar lokal mand som vi snakkede med nemlig:)
I går fredag var en dejlig dag hvor jeg oplevede en masse! Om formiddagen besøgte jeg FN med mit mediehold. Vores søde lærer Petra's mand arbejder i FN og havde derfor arrangeret af en af cheferne i medieafdelingen ville give os en lille rundvisning. Det var super spændende og som I kan se på billederne fik vi lov at se både Sikkerhedsrådet og Generalforsamlingen!
Efter rundvisningen spiste vi lidt frokost, og så tg jeg til Williamsburg hvor jeg skulle mødes med Marcy og en af hendes klienter, Perry Gargano som laver vildt fede smykker. De skal til at arrangere en fotokampagne for ham, og Marcy havde inviteret mig med til mødet kl.3. Jeg har længe gerne villet se Williamsburg, et "hipt" kvarter i Brooklyn, så jeg var super glad over at vi skulle mødes i Perry's butik/værksted i Williamsburg. Jeg var lidt tidlig på den så havde tid til at se mig lidt omkring, JEG ELSKER WILLIAMSBURG!
Så fedt et område med de lækreste og sjoveste butikker og INGEN mainstream kæder; et Starbucks frit kvarter i NYC kan I forestille jer det? Det var fantastisk:D Der var så mange fede vintage shops, fra Salvation Army til luksus vintage! kl. 3 mødtes jeg så med Marcy, Perry og en stylist der hedder Stella. Vi tog hen på en cafe og det var rigtig spændende, men også hyggeligt, det er sådan nogle søde personer:)
Ved 6-tiden mødtes jeg med Tine, hun har også været helt vild for at se Williamsburg og hun var taget til Manhattan tidligere på dagen for at udforske Harlem og Columbia University. Vi shoppede rundt i Williamsburg et par timer, og vi var i Beacons Closet som er den FEDESTE 2nd hand shop EVER! Den var kæmpe stor og de havde så mange lækre ting, og det var ikke dyrt! Vi kunne have brugt 5 timer derinde men vi var ved at blive sultne så det blev kun til 45 min:P
Vi fandt en dejlig sushi restaurant på Bedford Ave (hovedgaden i Williamsburg) og her havde vi en lækker sushi middag!
Da kl. blev 1 forlod vi Perry og hans ven, vi måtte jo se at komme tilbage til Grand Central og det sidste tog afgår kl. 1.50. Fra Bedford Ave. tog vi L toget til Union Square og så langt så godt! Men vi ventede for evgt på Union Square og da kl. var 1.40 og altså 10 min til toget ville afgå og vi stadig befandt os på 14th street (Grand Central er på 42nd street) gik vi op fra metroen og så realiteten i øjnene: 5 timer til det første morgentog mod Tarrytown! Vi kunne dog ikke andet en grine ad det for vi var i godt humør og fandt hurtigt et pizzeria hvor vi kunne få natmad!
Så det gjorde vi da! Hver vej tager 30 min og man har en skøn udsigt over frihedsgudinden og new yorks skyskraber skyline. Vi var tilbage på Manhattan kl. 4.30 og havde derfor stadig 2 timer igen til vores tog afgik. Tine ville så gerne se Flat Iron Building på 23rd st / 5.th avenue så vi besluttede os for at det var hvad resten af vores natlige sightseeing skulle bruges på. Vi tog subwayen til 23rd st. og fandt hurtigt bygningen. Det en spøjs bygning i krydset mellem Broadway og 5th avenue og da mit eget billede ikke blev godt tillader jeg mig at vise jer et af bygningen i daglys!
Så gik turen til Grand Central og vi gik de 20 meget øde blokke op til Grand Central. Igen et bevis på at New York altså godt kan sove! På vejen gik vi dog forbi et 24h fitnesscenter hvor vi så en kvinde på en crosstrainer, hvem træner kl. 5.15 en lørdag morgen?? Nå, hende om det.På grand central havde vi stadig en 40 min før vores tog ville afgå så vi fandt en bager og købte frisk appelsinjuice og en lækker kæmpe muffin hver! Det var lidt sjovt at sidde i hovedhallen på grand central, der normalt er proppet med travle mennesker, men nu var der stille og de mennesker der var der, sad som os i siden og halvsov eller spiste morgenmad mens de ventede.
Vi var tilbage på skolen kl. 7.20 og for mig især havde det været en lang dag (tog afsted fra skolen kl. 8 om morgen dagen før) men ikke destomindre en fantastisk dag med sjove oplevelser og vi fortrød ikke et øjeblik at vi ikke nåede vores tog!
I dag er jeg træt som I nok kan regne ud, og jeg vil bare slappe af og "flade ud". Vasketøjet må vente til i morgen, men ser om jeg ikke kan få mig slæbt med i fitnesscenteret!
Hej så længe!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar