tirsdag den 21. april 2009

Washington D.C

Jeg kom hjem fra Washington søndag aften, det var en super tur!

Vi tog bussen fra Penn Station torsdag eftermiddag kl. 16 og var i Washington kl. 20.30 og her blev vi hentet af Lea og hendes far, Martin. De bor i Washington fordi Martin er USA journalist for Die Zeit. De bor i en slgs forstad til Washington D.C. men kun 20 min med metro fra downtown D.C.

Fredag stod Tine og jeg op ved 9-tiden, spiste en god morgenmad og tog så afsted til downtown D.C. Lea var selvfølgelig i skole og hendes far på arbejde. (Moderen var på familiebesøg i tyskland)

Foran families hus i Beshesda, (forstad til DC)

Vi tog metroen til Union Station og her købte vi billetter til en sightseeing dobbeltdecker bus og her fik vi en god tur rundt i DC mens vi nød til det gode vejr! Efter rundturen med bussen gik vi selv en rundtur og fik set det hvide hus, capitol hill, lincoln memorial, world war II memorial, korean war memorial, vietnam war memorial etc. Mange museer er forresten gratis i DC men vi valgte at blive uden for og nyde vejret:) Sidst på eftermiddagen gik vi var lincoln memorial til Georgetown som er en super hyggelig del af DC med mange gode shoppemuligheder skal det lige siges!











Vi tog tilbage til huset ved 7-tiden og til middagsmad fik vi lækker spaghetti carbonara og salat mmmmm. Om aftenen var vi trætte og det samme var Lea så vi så en film sammen (Nick & Norah) og gik derefter i seng.

Lørdag tog Tine, Lea og jeg til Arlington kirkegaarden hvor JFK og Jackie Kennedy er begravet. Det en militær kirkegaard og i alt er omkring 300.000 soldater begravet der. Soldater der enten er døde i krig eller på naturlig vis. Vejret var så godt, det var lækkert!






Om aftenen tog vi med Lea og hendes veninder til collegefest i et fraternity (et hus hvor mandlige studerende bor sammen, og skal kunne det græske alfabet for at blive optaget osv). Det var rigtig sjovt og fedt at snakke med nogle amerikanere.

Søndag var vi trætte og stod op ved 1-tiden og så spiste vi en lækker brunch med Lea og hendes far. Ved 3-tiden kørte Leas far os til D.C og vi fik sagt farvel til ham og til Lea. Det var rigtig flinke mennesker!

Tine og jeg gik en god tur rundt i downtown i et par timer, vores bus afgik kl. 18. Det var en rigtig god tur som I nok kan høre og fedt at se en anden del af USA.

onsdag den 15. april 2009

Partybus og Manhattan

Hey så er det vist tid til en hurtig update, inden jeg skal op på værelset og pakke til Washington turen i morgen!:)

Min roommate stephanie tog hjem i fredags så vi fik lige taget et afskedsbillede:) Jeg har allerede fået en ny roommate; Julie fra den fransktalende del af Schweiz. Hun er sød og stille og rolig så ingen problemer der!

I torsdags var der Bus Party! 59 mennesker i en party bus med sofaer og dicolys og masser af alkohol. Det var super sjovt og rart at feste lidt igen. Bussen kørte rundt fra kl. 23 - 3 så fredag var jeg godt nok lidt træt men afsted til mit internship skulle jeg jo. Det gik skam også helt fint men var træt da jeg kom tilbage til skolen fredag aften.







Lørdag tog Tine og jeg til Manhattan. Da vi var på vej derind skrev marcy at hun blev nødt til at udskyde Mexico turen til tirsdag for da hun var i lufthavnen og skulle checke ind fandt hun ud af hendes pas var udløbet. Ups:P Men hun var sød og sagde at hun ville overnatte hos hendes veninde så vi stadig kunne være i lejligheden fra lørdag til søndag! Meget meget sødt af hende synes jeg godt nok. Nå men Tine og jeg vi mødtes så med Ida fra Farum og to af hendes veninder. De er på en 3 ugers USA tur og har i de første 10 dage været til New York og de tager så videre til Maryland i morgen hvor Ida's veninde Mai Mona har familie. Det var super hyggeligt at se dem og sjovt at møde en veninde i New York af alle steder. Vi tog til Dumbo, Brooklyn hvor der var indendørs loppemarked. Her fandt jeg en utrolig smuk halskæde og en sjov ugle broche i pink. Efter en sen frokost skiltes vi og Tine og jeg tog til West Village hvor Marcy bor. På vejen handlede vi ind i Balducci's - en tro kopi af hvordan jeg er sikker på supermarkederne i himlen ser ud! Det er et luksus supermarked i en utrolig smuk gammel lys bygning med højt til loftet og alt hvad hjertet kan begære af økologiske kulinariske lækkerier.

Aftenens menu stod på følgende:
Varm gedeost på fuldkornsflute
Pasta med tomatsovs og lækker salat med hjemmelavet hvidløgsdressing og mere fuldkornsflute
Häagen Dazs is med hvid chokolade,hindbær og chokolade trøffel

Efter vi havde handlet ind til middag gik vi over til Marcys lejlighed men stoppede da lige på vejen ved et lækkert bageri for at købe eftermiddagskage med: Cheesecake med hindbær og en applepie. MMMM

Vi nød at komme tilbage i lejligheden vi var gennemblødte efter en regnfuld dag og vi faldt straks til rette i sofaen og spiste vores eftermiddagskage og så reality TV resten af eftermiddagen (og aftenen). - Real housewives of New Jersey, Real Housewives of New York, The Millionaire Matchmaker, nye afsnit af the Hills m.m.)

Det var en dejlig aften og så skønt at ha et køkken og et TV, begge ting vi har savnet meget!

Søndag spiste vi en dejlig hjemmelavet påskebrunch - Omelet med broccoli, champignon, gulerød og gedeost. Og god appelsinjuice! Da vi havde spist og ryddet op begav vi os ud i det smukke påskevejr. (Vejret skifter hele tiden, den ene dag regn den næste smuk sol!) Søndagen gik så med at gå en dejlig tur først rundt i det trendy Meatpacking District, en dejlig tur langs Hudson floden ned til Greenwich village, Soho og East Village. Ved sidstnævnte destination fandt vi desuden en biograf der kun viser independent movies og her så vi Sunshine Cleaning. God film! Efter filmen gik vi til Little Italy og fik et lækkert italiensk aftensmåltid.

Jaah nogle af træerne er begyndt at blomstre! Det er meget smukt men jeg vil ha mere og som vejret skifter hele tiden går der stadig lidt tid før alt er grønt!


Det var en dejlig påskeweekend som I nok kan høre:)

I morgen tager vi til Washington D.C og her bliver vi til på søndag. Jeg vender tilbage i næste uge:)

onsdag den 8. april 2009

Jeg har det stadig godt:)

Så har jeg lidt tid til at give en update af de ca. 10 dage der er gået siden jeg kom tilbage fra San Francisco. Først og fremmest har jeg fået læst den fjerde og sidste bog i Twilight sagaen færdig. Det er en meget anbefalelsesværdig serie! Filmen til bog nr. 1, Twilight, har jeg også fået set, den var dog ret skuffende. Nok om det.

Sidste uge gik hurtigt, jeg har fået nyt skema og har nu mandag – onsdag til kl. 13, torsdag til kl. 11.40 og fredag til kl. 10.10. Det betyder at jeg kan få arbejdet en masse hos Yellow Sky Agency, hvilket jeg sætter pris på, det er super spændende og jeg føler jeg lærer en masse jeg kan bruge senere hen. Skolemæsisgt har jeg nu dover et fortsættelsehold af MEART fagene Media & society og Graphic Art, også Photography. Vores lærer er fotografen Mark Sedan, han er god men også lidt excentrisk og ja, en typisk kunster vel. :) Derudover har jeg fagene: American history, current issues og advanced vocabulary (som jeg nok skifter ud med American short fiction).


I fredags efter mit internship mødtes jeg med David fra min skole og hans tyske veninde, som sjovt nok også hedder Nadine og hendes mor da to sidstenævnte er på en uges ferie i New York. Vi drak et par øl og derefter mødtes vi med nogle af Davids amerikanske venner og tog på irsk pub. Det var rigtig sjovt, og vi nåede kun lige præcist det sidste tog hjem. (1.50) Lørdag tog Tine og jeg til Manhattan da jeg havde en tid hos frisøren eftersom mine hårspidser var ulideligt splittede og tørre. Det er der nu taget hånd om! Inden frisøren fandt vi en skøn morgenmadsrestaurant tværs over for grand central der påstår de har new yorks bedste morgenmad. Vi fik friskpresset appelsinjuice og delte en omelet med gedeost, spinat og champignon, Müsli med youghurt og frugt og blåbærpandekager. MMM det var skønt! Efter frisøren gik vi lidt rundt i midtown og ved 19-tiden tog vi til East Village og gik en skøn tur her inden vi fandt en lækker japansk restaurant og spiste sushi og teriyaki beef. Endnu et skønt måltid!


Søndag var vejret skønt og Tine og jeg tog en taxi til Blue Hill Farm, som ligger i nabobyen til tarrytown. Det er en økologisk landbrug med en smuk gård og mange dyr. De har en meget fin og kendt restaurant (ejeren er en af dommerne i ”Top Chef”) hvor al maden stammer fra landbruget. Det er dog også en dyr restaurant (68$ for 4-retters frokostmenu og det jo eksl. 15-20% tipping og drikkevarer så ville ha været en lidt for dyr fornøjelse for os) så vi købte nogle lækkert brød og kage ved Blue Hills cafe i stedet som vi nød i solen på gårdspladsen. Herefter gik vi en tur rundt ved gården og så køer, grislinger, grise, høns, gæs, får m.m. Til en fotoopgave jeg havde til min Photography lektion i dag tog jeg en masse billeder som I kan se et udvalg af her.










Rigtig søde dyr og det var en rigtig god dag kan I tro! Her købte vi også en lækker pose kaffe til den familie, som Tine kender som vi skal bo hos når vi tager til Washington i næste weekend!


I den her uge arbejder jeg mandag, onsdag, torsdag og fredag. I dag var jeg invitereret med til et møde med en af de nye klienter, Reco Jeans, som laver denimjeans af recycled bombuld. Det er rigtig spændende at blive involveret så meget i alt det der sker og især to ting ser jeg frem til i den kommende tid. I slutningen af April er der photoshoot for en af klienterne, Perry Gargano som laver super fede smykker og d. 2. maj afholdes der et Womens Mafia / Yellow Sky agency fashion show med klienternes tøj og smykker. Det bliver rigtig sjovt.


Marcy tager forresten til Mexico i weekenden og 10 dage frem så i næste uge arbejder jeg fra min computer af. Hun er så sød og har givet mig nøgler til hendes lejlighed så Tine og jeg fra lørdag til søndag kan overnatte der og vi har planlagt at udnytte adgangen til et køkken med et skønt hjemmelavet aftens- og morgenmåltid! Lørdag planlægger vi at tage på Brooklyn indoor Flea Market og søndag tager vi nok på Metropolitan Museum of Art. Vejret skulle ikke blive så godt i weekenden så derfor er det indendørs aktiviteter vi har planlagt. Vejret er i det hele taget lidt skod her. Den ene dag er det pragtfuld vejr og den næste dag regner det og er koldt. Sådan har det været de sidste par uger.:S Håber snart det bliver RIGTIGT forår!



tirsdag den 7. april 2009

Lille hurtig update!

Jeg har ikke haft tid til at skrive på bloggen i lidt over en uge, men vil lige fortælle gode nyheder:

Næste weekend fra torsdag d. 16. april til søndag d. 19. april skal tine og jeg til washington:) Hun har en veninde der bor der og hende skal vi bo hos mens vi er der.
Vi har derudover lige købt busbilletter til Niagara Falls i weekend d. 29. - 30. maj. Det er vores sidste weekend så det bliver cool, vi glæder os. Busbilletten er kun 42 dollars hver tur-retur. Det er en tur på 7-8 timer men vi kan jo sove:D

Jeg vender tilbage en af de næste dage med billeder og mere update:)